Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Josefine og jeg er STX-student fra N. Zahles Gymnasieskole, og i dag arbejder jeg som lærervikar på Præstemoseskolen i Hvidovre.
Gennem mit arbejde som lærervikar har jeg fået værdifuld erfaring med at støtte og motivere elever i deres læring. Det har givet mig en stor forståelse for, hvor vigtigt det er at skabe tryghed, tålmodighed og struktur i undervisningen, så eleverne kan udvikle sig og få selvtillid i deres fag. Derudover har jeg lært, at alle børn er forskellige og dermed lærer forskelligt. Derfor vil jeg meget gerne gøre, hvad jeg kan for at finde den bedste metode, som dit barn lærer bedst med.
Jeg er blevet lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at lære fra mig og opleve glæden, når børn rykker sig og opdager, at de kan mere, end de selv troede. Derudover elsker jeg at være sammen med børn og bidrage til, at de føler sig set og støttet i deres skolegang.
Jeg glæder mig til at møde dig!