Hej! Mit navn er Sofia, jeg er lige flyttet hjem fra Barcelona. Jeg er nyuddannet gymnasielærer i spansk og engelsk. Jeg elsker at undervise og finder arbejdet både meningsfuldt og berigende.
Jeg har under og efter mit uddannelsesforløb tilegnet mig stor erfaring som underviser. For eksempel har jeg undervist i Kina, USA, Canada, Peru, Spanien og selvfølgelig Danmark. Gennem mine studierejser, frivilligt arbejde og jobs har jeg ikke blot haft mulighed for at tilegne mig stærke sproglige kompetencer i relation til spansk, engelsk og fransk, men disse oplevelser har ligeledes fremelsket en dybere kulturel forståelse og ikke mindst været en mulighed for at undervise elever fra forskellige lande, aldersgrupper, sproglige baggrunde og sociale lag.
Jeg vil betegne mig selv som en kreativ og udadvendt underviser. Det er vigtigt for mig, at min undervisning ikke blot er teoretisk anlagt, men også interaktiv, hvilket jeg lægger stor vægt på under tilrettelæggelsen af min undervisning. Jeg er en dygtig formidler af mit fag som formår at gøre det spændende for mine elever selv når det kan virke meget teoretisk og abstrakt.
Jeg glæder mig til at møde dig og dele min passion for kultur og sprog med dig!