Hej! Mit navn er Caroline og jeg ELSKER at undervise andre :D
Jeg har passion for undervisning, og jeg elsker at opleve den faglige og sociale udvikling, som jeg kan bidrage til. Som underviser bestræber jeg mig efter, at vi to sammen opnår de bedste resultater i fællesskab, og jeg vil derfor yde mit bedste for at tilrettelægge og planlægge undervisning, som passer bedst muligt til dig og dine behov. Hertil tager jeg naturligvis højde for om du lærer bedst ved at lytte, snakke om emnet eller ved at visualisere det. Derudover mener jeg, at en tryg relation til underviseren er vigtig, således at du tør tage chancer og svare forkert uden at blive flov eller pinlig berørt. Jeg vil særligt gøre dig opmærksom på succesoplevelserne, men også fortælle dig, at vi alle har svært ved nogle ting men "øvelse gør mester". Succesen vil særligt komme til udtryk gennem blandt andet delmål, så du selv kan se og blive glad for den udvikling vi gennemgår. Dermed mener jeg at du får lysten til at fortsætte og lærer endnu mere.
Som person er jeg altid smilende, udadvendt og positiv. Med min positive og anerkendende tilgang til livet, ser jeg altid muligheder fremfor begrænsninger, hvilket jeg også vil gøre i arbejdet med dig. Derudover er jeg et roligt og tålmodigt væsen, som er god til at håndtere svære situationer. Til hverdag studerer jeg samfundsfag på Aalborg Universitet. Det gør jeg med henblik på at blive gymnasielærer i fremtiden med sidefag i tysk, da jeg virkelig brænder for at lære fra mig og hjælpe andre.
Jeg har førhen arbejdet med børn og unge som lærervikar og pædagogmedhjælper, og jeg har derfor en masse erfaring med i bagagen. Derudover har jeg erfaring i arbejdet med ADHD, autisme og dyspraksi, da jeg var koblet på nogle elever med særlige behov i undervisningstimerne. Samtidig har jeg erfaring i arbejdet som lektiehjælper, da jeg er frivillig lektiehjælper i Aalborg for Red Barnet Ungdom.
Jeg ser frem til at møde dig :)