Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Filippa. Jeg er en meget udadvendt og åben person, der trives bedst i selskab med andre mennesker. Jeg elsker at lære nye mennesker at kende. Jeg mener selv, at jeg har gode sociale egenskaber ud fra mit år på efterskole i 2018/2019 og mit højskoleophold fra 2024. Jeg elsker at rejse og at se verden, som dermed kan skabe nye syn på tingene. Jeg er altid åben overfor nye udfordringer og trives altid i både faglige og sociale øjeblikke. Jeg har altid synes det var sjovt at gå i skole og har nydt at lære.
Jeg kan tilbyde en god undervisning med fokus på nuanceret og snakkesaglige lektietimer. Jeg har altid været en person, der lærte bedst ved at se tingene fysisk foran mig, eller skabe huskeregler, der gør det nemmere at skabe god indlæring. Det er nogle ting, jeg mener andre også vil få gavn af. For mig er det vigtigt at det ikke kun er bøgerne man kigger i, men man også oplever andre læringsmetoder som videoer, flashcards og billeder. Det er i hvert fald en måde jeg gerne vil undervise på. Jeg er selv en person der nogle gange i min egen undervisning selv skulle have tingene en ekstra gang, og det vil jeg gerne føre videre.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg er god til at lære fra mig og jeg nyder at hjælpe andre mennesker til det bedre. Jeg synes undervisning og indlæring er fedt, og jeg har altid selv ydet mit bedste. Det vil jeg gerne hjælpe unge til også at opleve. Jeg glæder mig til at møde dig!