Jeg er en positiv, imødekommende og ansvarsbevidst person, som godt kan lide at arbejde med mennesker og går op i læring. I min fritid går jeg op i sport, især golf og træning, som jeg selv dyrker. Derudover bruger jeg meget tid sammen med venner og familie.
Som underviser lægger jeg vægt på en afslappet og tryg stemning, hvor eleven føler, at det er fuldt acceptabelt at stille spørgsmål og lave fejl, så fejlene kan bruges til videre læring. Jeg lærer eleven at kende, så jeg kan tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og måde at lære på. Jeg er nysgerrig og engageret og trives med at lære nye mennesker at kende og skabe en god relation.
Gennem mit arbejde som lærervikar har jeg fået erfaring med at stå foran elever og skabe en struktureret undervisning. Som underviser motiveres jeg af at hjælpe elever med at forstå noget, de måske har svært ved, og jeg synes, det er meningsfuldt at kunne gøre en konkret forskel for den enkelte elev. Jeg holder meget af at dele den glæde ved at lære, som jeg selv har haft gennem hele min skoletid.
På et personligt plan har jeg også fungeret som "tutor" for min lillebror, som er ordblind og derfor har haft svært ved undervisningen i folkeskolen. Det har været en lærerig proces for os begge at have lektiehjælp derhjemme, og erfaringen har været med til at forme min tilgang til undervisning.