Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Nicolai, og jeg er i gang med at læse til matematiklærer på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg. Før det har jeg arbejdet som vikar i tre år, så jeg er vant til at undervise og hjælpe børn og unge i hverdagen.
Som person er jeg imødekommende, tålmodig og nede på jorden. I min fritid kan jeg godt lide at træne, lave mad, se serier og selvfølgelig hygge mig med mine venner. Når jeg underviser, går jeg meget op i at skabe et trygt og positivt læringsrum. Jeg er god til at forklare tingene på forskellige måder, så eleven får en reel forståelse og ikke bare et hurtigt svar. Jeg tror på, at alle kan lære, hvis blot man finder den rigtige tilgang.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg synes, det er enormt givende at hjælpe børn og unge med at finde glæden ved at lære og støtte dem i deres udvikling. For mig er det en stor motivation at kunne være med til at gøre en forskel i deres skolegang og give dem selvtillid til at komme videre.