Jeg hedder Marie, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er uddannet lærer fra UCN i 2008 og har linjefag i dansk, engelsk, kristendomskundskab og biologi.
Jeg har arbejdet som lærer i blandt andet folkeskolen og på friskoler siden jeg blev uddannet. Jeg har undervist i både indskoling, mellemtrin og i udskolingen og befinder mig godt med undervisning på alle klassetrin. Jeg har primært undervist i dansk, engelsk og kristendomskundskab.
Jeg er god til at skabe positive relationer og har en stor interesse indenfor socialpædagogisk arbejde og støtte til børn med særlige behov. Jeg har på første række, både som lærer og som forælder, oplevet stigningen i flere og flere børns personlige og sociale udfordringer både i skole og i hjemmet.
Jeg vægter den nærværende og autentiske relation til eleverne højt, og jeg har fokus på den enkelte elevs udfordringer og styrker. Jeg gør mig umage med, at ingen børn skal føle sig overset.
Med mig vil I få en underviser som;
- har linjefag i dansk, engelsk, kristendomskundskab og biologi.
- er selvstændig og struktureret.
- har gode relationelle evner.
- er opmærksom på at udfordre og udvikle elevernes individuelle faglige kompetencer.