Navnet er Helle, og jeg er måske din kommende lektiehjælper!
Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk fra RUC, og til daglig arbejder jeg i øjeblikket hos Styrelsen for Patientsikkerheds coronaopsporing.
Gennem mit arbejde og min studietid har jeg samarbejdet med mange forskellige mennesker, med mange forskellige tilgange til at lære og samarbejde. Det har givet mig en god fornemmelse for, hvor forskellige vi kan være på disse områder, men også for, hvordan man samarbejder på trods af forskelligheder og bruger dette til sin fordel. Og blandt andet gennem mit nuværende arbejde har jeg god erfaring med at videregive viden og generel information til mange forskellige typer af mennesker på en god og let forståelig måde. Ligeledes har jeg god erfaring med oplæring af kolleger i at gøre netop det samme.
Som person er jeg iagttagende, lyttende, tålmodig og venlig, så jeg har god mulighed for at finde ud af, hvordan jeg bedst kan komme med ideer, input og viden, så vi sammen kan dykke ned i det faglige stof og blive klogere på selve stoffet, og hvad der virker bedst i forhold til at få netop dig til at lære det bedst.
Jeg har selv oplevet, hvilken effekt en god og engageret underviser kan have på indlæringen, og håber på selv at kunne få lov til at videregive min glæde ved mine fag. Der er intet bedre end at få lov til at smitte lidt af på et andet menneske! Og det er derfor, jeg har valgt at blive lektiehjælper.
Jeg glæder mig til at møde dig og dykke ned i nye og interessante emner sammen med netop dig!