Hej med jer!
Mit navn er Iqra og jeg er en lektiehjælper hos Gotutor.
I min hverdag studerer jeg cand.merc. på Aarhus Universitet. Jeg er desuden medlem af flere forskellige studenterforeninger og et "grønt" netværk for studerende og medarbejdere fra AU. Udenfor mit studieliv kan jeg lide at lære om kampsport og dans, samt at udøve disse aktiviteter.
Jeg underviser generelt i et tempo, hvor fokusset er på elevens tryghed og motivation. Da “burnout” er et reelt problem for mange unge mennesker, vægter jeg optimisme og positiv opmærksomhed i min undervisning. Min undervisning vil indeholde konstruktiv feedback, støtte til selvstændighed i opgavebesvarelser indenfor matematik og fysik + hjælp med grammatik til diverse sprog.
Jeg har altid været tutor igennem min ungdom, og jeg har generelt haft en positiv indflydelse på forskellige aldersgrupper. Desuden har jeg deltaget i flere pædagogiske kurser relateret til børn og unge, som har en funktionsnedsættelse.
Jeg er et initiativ-tagende individ, som er super glad for at møde nye mennesker. Et individ, der altid er klar til at give en hjælpende hånd og støtte en persons læring i adskillige fag såsom matematik, naturvidenskabelige fag og sprogfag :)