Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefagene matematik og musik og har også en privat uddannelse som skuespiller.
Jeg har undervist 0.-9. klasse i matematik og været ude som censor i faget. Jeg kan hjælpe med specifikke emner på gymnasiets B- og A-niveau.
Jeg har undervist 0.-8. klasse i musik og haft et hold oppe til afgangsprøve og været ude som censor i faget.
Jeg har gået på den private skuespillerskole Copenhagen Acting School, da den hed Ophelia. Her bliver der arbejdet meget med Meisner-teknikken, som jeg er fortrolig med, Jeg har også været på skuespil-kursus i New York og på stage fight-kurser i Letland og Sverige.
Ind i mellem skriver jeg historier og sange og har været på et enkelt børnebogsforfatter-kursus og på flere sangskriver-kurser. Derudover har jeg lært at spille bridge.
Når jeg underviser, sørger jeg for at have en tydelig struktur med tidsangivelser og med angivelse af, hvor de forskellige aktiviteter foregår og med hvem.
Jeg bruger tit en time timer og benytter mig også af et system til at finde ud af, hvem der har brug for en ekstra/ anden forklaring og hvem, der bare kan gå i gang.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe børn og unge mennesker med at vokse. Det er derfor, jeg er lærer.