Hej, jeg hedder Josefine, og jeg bor i Ballerup. Som person er jeg glad og smilende af natur, og jeg er den omsorgsfulde og afslappede type. Jeg studerer i øjeblikket EUX på SOSU H, men skifter til en HF-uddannelse efter sommer, hvorefter jeg planlægger at læse jura. Jeg har en stor interesse for at skrive, tegne og læse, da det giver mig en følelse af ro.
Som lektiehjælper tilpasser jeg altid min undervisning til den enkelte elev. Min metode er baseret på både barnets behov og mine egne erfaringer – især vigtigheden af tålmodighed. Jeg foretrækker først at forklare stoffet grundigt, derefter bruge eksempler og referencer, og til sidst arbejder vi sammen om opgaverne. Det er vigtigt for mig, at undervisningen er en positiv oplevelse, som barnet ser frem til. Når noget er svært, gør en god indstilling en stor forskel for læringen, og jeg arbejder derfor på at skabe en tryg og motiverende atmosfære.
Jeg er god til at formulere mig og har tidligere erfaring med børn i forskellige aldre. Jeg brænder for at arbejde med børn og ser stor værdi i at hjælpe dem med at forstå og mestre nye ting.
Vi går i skole i mange år, og det skal være en god oplevelse. Udfordringer i et fag bør aldrig være det, der står i vejen for en elevs trivsel – og det er her, jeg gerne vil gøre en forskel.