Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en 17-årig pige, der ønsker at hjælpe andre, og derfor har jeg valgt, at være lektiehjælper hos GoTutor. Jeg anser mig selv som en engageret og ansvarsbevidst person, som er klar til at tage nye udfordringer op.
Jeg går på nuværende tidspunkt i 2.g på STX, hvilket jeg er meget glad for. Jeg følger godt med i undervisningen og gør altid mit bedste for at lære og forstå yderligere.
Tidligere har jeg gået på en sportsefterskole, hvor jeg udviklede mig både fagligt og socialt. Denne tid har gjort mig mere åben, selvstændig og pligtopfyldende – egenskaber som jeg mener kommer mig til gavn i arbejdet som lektiehjælper.
Med fem års erfaring som håndboldspiller har jeg også lært vigtigheden af samarbejde og god kommunikation. Jeg trives i et miljø, hvor man arbejder som et team for at opnå de bedste resultater sammen.
Jeg har også tidligere arbejdet som lektiehjælper, hvor jeg har hjulpet en folkeskole pige med at få en bedre forståelse inden for matematik samt forbedre hendes færdigheder. Dette har givet mig erfaring indenfor at formidle min viden videre på en effektiv måde.
Jeg ser frem til muligheden for at bruge mine kompetencer til at hjælpe dig med at nå dine mål.
Jeg glæder mig til at møde dig!