Hej!
Mit navn er Lasse, og jeg er uddannet historiker fra Aarhus Universitet. Både under og efter min uddannelse har jeg arbejdet med undervisning og formidling for grundskole- og gymnasieelever i museumsverdenen - og jeg er tosset med at hjælpe børn og unge på vej i deres (ud)dannelse.
Som person er jeg ansvarsfuld, hensynsfuld og rolig. Til trods for min rolighed holder jeg af at være aktiv – særligt gennem løb – og jeg interesserer mig for sportsgrene over en bred kam. Det er dog ikke kun sport, der fascinerer mig. Jeg nyder også at læse bøger i alskens genrer, ligesom jeg jævnligt gør brug af kulturtilbud - altid sammen med mennesker, jeg har kær.
Som lektiehjælper ser jeg det som min fornemmeste opgave at gøre hvert forløb vedkommende for den enkelte elev. Jeg stræber efter at gøre undervisningen nærværende og relevant, så eleven engagerer sig i emnet – altid med fokus på, at vedkommende føler sig tryg.
Nøj, hvor jeg glæder mig til at møde dig!