Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en optimistisk og tålmodig ung mand der pt. studerer erhvervsøkonomi og psykologi på CBS.
Jeg elsker at lære fra mig, da jeg føler, det er en af de bedste måder at bibeholde information på. Personligt får jeg stor glæde ud af at tilrettelægge undervisning, der kan hjælpe en elev til en AHA! oplevelse og vil stræbe efter det.
Med et års erfaring som folkeskolevikar i mit sabbatår, og den personlige udvikling jeg har oplevet siden starten af mit studie, føler jeg mig uden tvivl godt rustet til at lære fra mig og ser frem til en mulighed for at undervise igen.
Som tutor kan det forventes, at jeg er tålmodig, samt at jeg forsøger at tilrettelægge undervisningen, så den ikke bliver for langtrukken. Med lidt erfaring indenfor kognitionspsykologi har jeg også lært, hvordan information bedst bibeholdes og har i sinde at anvende de lærte metoder. Desuden bruger jeg gerne lidt ekstra interessetimer til at sikre, at personen jeg er ansvarlig for indfrier deres aspirationer.
Mine fritidsaktiviteter består pt. i at træne i fitness, løbeture og at læse engelsk skønlitteratur. Inden jeg flyttede til København, var jeg kampsportsudøver i 11 år, og i 3 af årerne var jeg ansvarlig for at planlægge og træne børn i aldersintervallet 6-10 år.
Jeg har erfaring med børn, er i gang med en uddannelse der fokusere på psykologi, og har haft et helt år som underviser inden. Disse erfaringer ved jeg kan hjælpe mig i jobbet som tutor, og jeg glæder mig til at anvende dem.