Hej, jeg hedder Anne, og jeg er lektiehjælper her hos GoTutor!
Jeg er en tålmodig person, som godt kan lide en intellektuel udfordring og gerne vil have et modspil. Jeg vil gerne selv forstå og derefter forklare, hvorfor verden ser ud, som den gør. Jeg forventer ikke, at eleven tager mine ord for gode varer. Det gør ikke noget, at man skal kæmpe lidt for det.
Min metode er tålmodighed. Jeg forsøger at fjerne alle distraktioner og lade eleven bruge den tid, der skal til. Jeg har oplevet, at lektiehjælp meget ofte handler om at rydde op i frustrationer og lede fokus tilbage på emnet.
Jeg har viden om ordblindhed og varetager flere forløb med elever, som også har andre udfordringer i forbindelse med dysleksi. Jeg har erfaring med hjemmeskole og onlineundervisning.
Privat nyder jeg at bruge hænderne. Jeg syr, laver keramik og dyrker motion et par gange om ugen, men kobler også af med en god bog eller en film og tager gerne en diskussion om begge dele.
Glæder mig til at høre fra jer !