Hej, mit navn er Viviane
Jeg er nyuddannet folkeskolelærer med linjefagene dansk, billedkunst og geografi (samt 1 år i matematik). Jeg lægger stor vægt på at opbygge positive relationer med mine elever, da jeg er af den overbevisning, at tryghed og trivsel er afgørende for lysten og modet til at lære. Min undervisning er struktureret og målrettet. Jeg bruger differentierede undervisningsmetoder for at imødekomme forskellige læringsbehov og niveauer.
Desuden er jeg af den overbevisning, at det skal være sjovt at lære.
Jeg har tidligere fungeret som lærervikar i tre år. Min uddannelse har gjort mig i stand til at være omstillingsparat og tilpasse undervisningen/støtten efter elevens behov, altid med fokus på det faglige indhold. Desuden har jeg været lærer (ikke uddannet) i modtagelsesklasserne. Jeg er også frivillig lektiehjælper ved Røde Kors.
Som person har jeg et positivt menneskesyn og ser det bedste i andre. Det betyder derfor meget for mig at være med til at skabe et anerkendende miljø, hvor man føler sig værdifuld. Min omsorgsfulde natur gør, at jeg altid er opmærksom på andres behov og trives med at støtte og hjælpe dem omkring mig. Jeg har en stor passion for det kreative og finder stor glæde i at udforske min kreativitet gennem blandt andet maling og tegning. Naturen spiller også en vigtig rolle i mit liv og hjælper på min kreativitet. Jeg nyder at tilbringe tid udendørs og drage fordel af den naturlige skønhed omkring os.
Motivationen for at være lektiehjælper stammer fra min tro på, at hver enkelt barn fortjener en chance for at blomstre og udvikle sig i et positivt læringsmiljø. Jeg er drevet af ønsket om at støtte barnet til at opdage sit fulde potentiale og opnå succes.