Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kirstine, og som person er jeg meget alsidig, udadvendt, serviceminded og løsningsorienteret. Igennem hele mit liv har jeg været nysgerrig på andre mennesker og kulturer, og at lære nye ting generelt.
I min fritid nyder jeg at læse, lave aktiviteter med venner og familie, danse og rejse. Jeg går i øjeblikket på STX, hvor jeg har studieretningen Matematik A, Bioteknologi A og Fysik B.
Jeg skaber god undervisning ved at forklare tingene, så eleven forstår dem. Desuden vil jeg sørge for, at eleven ikke føler sig dum. De skal kunne stille alle spørgsmål og få et ordentligt svar, der hjælper med at forbedre deres forståelse.
Jeg er lektiehjælper for at have en meningsfuld sidebeskæftigelse og for at hjælpe mine elever med det, som de har svært ved. Jeg glæder mig meget til at møde dig!