Hej, jeg hedder Iben, velkommen til min underviserprofil!
For øjeblikket læser jeg Fysik fra 0-B niveau på KVUC's GSK-program, da jeg har en plan om at skulle læse Farmaci på Københavns Universitet med sommerstart i 2024.
Jeg holder personligt af at læse skønlitteratur (samt faglitteratur), se film/dokumentarer, tegne og holde mig aktiv, hvad enten det er at gå, løbe, styrketræne eller yoga.
Jeg betragter mig selv som et ansvarligt, nysgerrigt, tålmodigt og omsorgsfuldt menneske, der nærer interesse indenfor humaniora. Netop derfor er jeg lektiehjælper ved GoTutor, i forestillingen om, at kunne lære det fra mig som jeg ved - og forhåbentligt også selv lære mere. Humanistiske fag, såsom dansk og engelsk, har i løbet af folkeskolen og gymnasiet været mine personlige favorit-fag, hvorfra jeg også har erfaret, at der er en del der har svært ved at se meningen med disse og måske negligere dem af denne årsag. Jeg vil som underviser bestræbe mig på at gøre humaniora mere interessant og efter bedste evne forsøge at sætte det i et større perspektiv, så det måske ikke føles irrelevant alligevel.
Jeg vil naturligvis forsøge at skabe en god undervisning ved, at tage tingene i det tempo der er nødvendigt, opretholde en god stemning og understrege at det ikke er forbudt at stille spørgsmål, da jeg er af den opfattelse, at jo mere man spørger desto mere lærer man. :)