Velkommen til min profil!
Mit navn er Anna og jeg er lærerstuderende på 6. semester. Jeg har flere års erfaring med at arbejde med børn og unge gennem både min uddanelse og mine tidligere stillinger som pædagogmedhjælper og aflaster.
Som person er jeg rolig, imødekommende og ansvarsbevidst, og jeg lægger stor vægt på at skabe trygge relationer, hvor eleven føler sig set og forstået. Jeg arbejder struktureret og tålmodigt, og jeg tilpasser undervisningen til den enkelte elevs behov og faglige niveau og har fokus på at skabe overblik, motivation og succesoplevelser. Jeg tror på, at læring bedst sker i en tryg ramme, hvor der er plads til spørgsmål og fejl.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, da jeg brænder for at gøre en konkret forskel for børn og unge og hjælpe dem til større faglig selvtillid og glæde ved læring.