Mit navn er Oskar, og jeg har lige færdiggjort min bachelor i Machine Learning og Datavidenskab hos KU. I min dagligdag klatrer jeg og arbejder som forsker i machine learning ved University of Toronto.
Jeg er en tålmodig og klart-talende underviser, med 3 års erfaring i undervisning. Jeg har været TA i algoritmer og datastrukturer samt TA i introduktion til kvante-information ved KU, og jeg har arbejdet som tutor i 2.5 år.
I min undervisning lægger jeg stor vægt på at give eleven en god intuition for teorien bag det praktiske, eksempelvis er det vigtigt at forstå, hvorfor vi kan løse en andengradsligning med diskriminanten, eller hvorfor en kemisk reaktion skal afstemmes før brug.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil blive ved med at hjælpe elever med deres studier og bringe dem en sjov og positiv oplevelse med fag, der normalt anses som tørre. Grunden til netop GoTutor er det gode omdømme og omfang til nye elever.
Jeg håber, at jeg kan arbejde sammen med jer til at bringe letforståelig og omhyggelig hjælp til de elever, der mangler det.
Mvh Oskar