Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er HF-studerende med særlig interesse indenfor matematik, engelsk og musik. I min fritid spiller jeg bas og synger, og desuden kan jeg godt lide at tegne og læse. Som person er jeg pligtopfyldende, imødekommende og tålmodig.
Jeg tilpasser min undervisning til den enkelte elevs behov og måden de lærer bedst på. For mig er det vigtigt at kunne have en samtale med undervisere og medstuderende, når jeg selv modtager undervisning. Derfor er dialog altid udgangspunktet hos mig som lektiehjælper. Jeg vil gerne skabe et sikkert og frit rum, hvor spørgsmål kan gå begge veje, og hvor det er okay at begå fejl. Jeg lægger stor vægt på at skabe en god relation med eleven, så de føler sig trygge.
Jeg har altid selv været glad for at gå i skole, og håber på at kunne hjælpe andre børn og unge på vej!