Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Mit navn er Emma.
Jeg går på HHX og studerer virksomhedsøkonomi A og afsætning A.
Til dagligt arbejder jeg som tjener på en restaurant i Skive, og har derfor god erfaring med mennesker og ansvar. Derudover går jeg i min fritid i fitnesscenter, hygger med vennerne, familien og kæresten.
Jeg er en meget frisk, smilende og udadvendt pige, som elsker at møde nye mennesker. Jeg går meget op i, at folk omkring mig trives og det at hjælpe andre i svære situationer.
Undervisning skal være sjovt, og man skal ikke føle sig alene. Derfor vil jeg som underviser stræbe efter at skabe et engagerende og støttende læringsmiljø, hvor eleven føler sig tryg ved at stille spørgsmål, dele deres tanker og ikke mindst sørge for at eleven opnår selvtillid i faget.
Gennem min egen skolegang har jeg altid været meget motiveret for at modtage læring, samt hjælpe mine kammerater i forskellige situationer. Min beslutning om at være lektiehjælper ved GoTutor udspringer sig derfor af min glæde ved at lære fra mig, være sammen med mennesker og mit ønske om at bidrage med hjælp hvor der er brug for det.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde dig!