Goddag forældre og studerende.
Mit navn er Jonathan og jeg er en ung mand, som er klar til at lære fra mig.
Lidt om mig:
Jeg er lige nu igang med et velfortjent sabbatår efter mange år på skolebænken. Det tilbringer jeg med at forberede mig til en uddannelse på KU, samt bruge noget kvalitetstid med venner og familie. Jeg har haft to-semestre på "Filmhøjskolen Møn" med speciale i "Fiktions Instruktion", hvor jeg lærte omkring film som håndværk.
Jeg tror på at det bedste læringsmiljø er et roligt læringsmiljø. Et miljø hvor vi sammen gennemgår problemer trin for trin, indtil at det til sidst giver mening.
Tidligere erfaring:
Ift. Tidligere erfaring med undervisning, har jeg været ansat hos Horsens kommune som kontakt-person. Her blev jeg tilknyttet børn med særlige vilkår som jeg tilbragte tid med og underviste 1-2 gange om ugen.
Yderligere har jeg haft job som lærervikar, svømmetræner og spejderleder. Dvs. at jeg efterhånden har noget erfaring under bæltet ift. at undervise børn & unge.
Diagnoser samt særlige behov:
Udover mit job som kontaktperson, er jeg selv vokset op i en familie hvor flere har diagnoser. Derfor har jeg også en stor respekt for at vi alle er forskellige, og at nogen hjerner lærer anderledes end andre.
Jeg ser frem til at møde jer.