Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mathilde og jeg er lige nu i gang med en HTX-uddannelse på Aalborg Tekniske Gymnasium. Her går jeg på Beredskabslinjen på andet år, som er en sportsorienteret linje, hvor idræt, bioteknologi og dansk er hovedfagene. Jeg nyder i min fritid at dyrke meget sport. Jeg har spillet fodbold de sidste 10 år, men er nu skiftet over til boksning. Udover boksningen træner jeg også i fitness, som jeg har gjort de sidste 4 år.
Jeg er en pige, som udover sport, nyder at bruge tid med mine veninder og især min familie, som består af mine to mindre brødre på hhv. 15- og 5 år samt min mor og far.
Jeg er en pligtopfyldende pige, som går meget op i, at tingene bliver gjort så godt som muligt. Derudover er jeg ansvarsbevidst, og går meget op i at overholde aftaler, så oplevelsen bliver bedst for alle parter.
Jeg lægger vægt på tålmodighed, motivation, godt humør, og et godt læringsmiljø, da det er vigtigt for mig, at modtageren af lektiehjælpen føler sig velkommen, tilpas og forstået, så hjælpen bliver en god og rar ting.
Jeg glæder mig til at kunne hjælpe dit barn og samtidig lære fra mig!