Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Isabella. Jeg arbejder i øjeblikket på en skole, hvor jeg underviser i 0. klasse, hvilket jeg er rigtig glad for. Gennem mit arbejde har jeg fået en stor interesse for undervisning og for at arbejde med børn. Det har givet mig lyst til at udvikle mine kompetencer yderligere, få mere erfaring inden for undervisning og prøve kræfter med endnu flere opgaver inden for området.
Jeg blev student fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole i sommer, og jeg er derfor nu klar til at udforske mine interesser og få endnu mere praktisk erfaring. Mit arbejde på skolen har allerede givet mig værdifuld erfaring med børn, ansvar og undervisning, og jeg motiveres især af at være med til at skabe et trygt og lærerigt miljø for eleverne. Jeg er nysgerrig, lærenem og engageret, og jeg ser derfor jobbet som en god mulighed for at udvikle mig yderligere og samtidig bidrage med mine egne erfaringer og mit gode humør.