Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er William og jeg er en glad og imødekommende fyr. Jeg bruger min fritid på diverse former for fysisk træning, herunder løbetræning, styrketræning, svømning og vandring. Derudover er jeg i Hjemmeværnet, hvor jeg også har undervist lidt i fysisk træning og lægger en del timer, inden at jeg starter en værnepligt næste år.
Som underviser forsøger jeg at finde elevens niveau og så tage den derfra, hvor jeg helst vil blande teori og praksis. Jeg ved om nogen, at det kan være svært, når man falder bagud i et fag og at det aldrig er sjovt. Derfor er jeg som underviser meget forstående, da jeg selv har stået i deres sko.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg godt kan lide at lære fra mig og selv har haft gavn af GoTutor i min folkeskoletid. Det var en stor hjælp. Derudover har jeg sabbatår og vil gerne holde de færdigheder (bla. sprog) ved lige.
Et eksempel på en undervisningsform, jeg vie gøre brug af, kunne være at vi sætter os et mål for og arbejder os hen i mod det i løbet af nogle lektioner. Et mål kan være alt fra at ville introducere sig selv på et fremmedsprog eller have meningsfyldte samtaler på et højt niveau. Det er helt op til elevens niveau og jeg forsøger at gøre det så overskueligt som muligt så eleven ikke går død i det. En elefant skal spises i små bidder som jeg siger, så vi lægger aldrig alt for hårdt ud.