Hej!
Jeg hedder Stina, og jeg læser engelsk på Københavns Universitet.
Jeg er en glad og udadvendt pige, som brænder for at undervise. Jeg drømmer om at blive gymnasielærer, men elsker at undervise børn og unge i alle aldre - hvilket er det, GoTutor giver mig mulighed for. Jeg er meget tålmodig og har hjulpet mange af mine venner og veninder med både lektier, afleveringer og ping-pong omkring skole, når der har været brug for det. Mine hobbyer er blandt andet at læse bøger både på dansk og på engelsk og synge i kor.
Jeg er meget åben og er god til at bringe glæden og interessen frem i de fag, jeg underviser i - jeg tror på, at stor passion som underviser også smitter af på eleverne.
Jeg havde mange gode lærere både i gymnasiet og i folkeskolen, som har givet mig lov til at bruge det af deres materialer, som vil hjælpe eleverne bedst. Hvad lige nøjagtig du har brug for, finder vi ud af sammen.
I gymnasiet havde jeg sproglig linje (Engelsk A, Spansk, A og tysk B) og i 2.g blev jeg udvalgt af mine lærer til at deltage i et program, som hedder Forskerspirer. Det foregår på Københavns Universitet, hvor man her giver sig i kast med en rigtig synopsis som 'forsker'.
Jeg er nem at snakke med, meget struktureret og har det mål for øje at skabe en tryg og rar atmosfære at være i. Vi tager det hele et skridt af gangen.
Hilsen Stina