Til daglig studerer jeg på Århus Universitet med planer om at blive gymnasielærer, så lysten til og glæden ved undervisning mangler ikke. Jeg har tidligere privatundervist i tysk på 8. klasses niveau og prøver i min undervisning altid at bruge forskellige indlæringsstrategier og forskelligartede opgaver. Jeg er selv meget tålmodig og praktisk anlagt og har forskellige ideer til, hvordan man kan forklare tingene.
Udover at studere er jeg ugentlig frivillig spejderleder, hvor jeg planlægger og afholder spejdermøder for børnene. Spejderarbejdet har givet mig en del erfaring med at arbejde med børn og unge og med at undervise og guide dem i mange forskellige discipliner, samt motivere dem og tro på dem selv, hvis de ikke selv altid gør det.
Udover spejderarbejdet har jeg tidligere arbejdet som svømmetræner og tennistræner, hvor jeg yderligere har fået erfaring med undervisning af forskellige aldersgrupper.
Ved siden af sporten interesserer jeg mig meget for film og tv og bruger også min fritid på at synge i kor.