Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Emma. Jeg har tidligere arbejdet som lærervikar og i en børnehave, hvor jeg fik erfaring med at støtte og arbejde med børn i forskellige aldre. I dag arbejder jeg som pædagogmedhjælper på et specialiseret aflastningstilbud for børn med ADHD og autisme, hvor jeg har udviklet stærke kompetencer inden for tålmodighed, struktur og relationsopbygning. Jeg er vant til at møde børn og unge i øjenhøjde og tilpasse min støtte til den enkeltes behov.
Til daglig studerer jeg sociologi på AAU, hvor jeg interesserer mig for trivsel, udvikling og sociale relationer. Jeg motiveres af at hjælpe børn og unge med at få succesoplevelser i deres læring og styrke deres selvtillid.
Som lektiehjælper vil jeg bidrage til et trygt og støttende læringsmiljø.