Som underviser er jeg god til at følge det tempo, som eleven har brug for sådan, at de ikke bliver presset. Jeg ved, at der er fag, der er sværere end andre, og at specielt naturfag kan være svært at forstå. Jeg er god til at omformulere og anvende analogier samt bruge figurer/billeder for at skabe en bedre forståelse af stoffet.
Som person er jeg meget udadvendt, og jeg kan altid starte en samtale, ligegyldigt hvem jeg snakker med. I øjeblikket studerer jeg biologi på Københavns Universitet, så skolegang er friskt i min hukommelse. Jeg er god til at holde modet og humøret oppe, også i pressede situationer. Jeg er meget nede på jorden som person, og jeg ved, at mennesker er forskellige, og at de lærer i forskellige hastigheder.
Jeg har en lillesøster, som jeg ofte har hjulpet med skolearbejde, specielt i biologi, dansk og engelsk. Det kan være svært at arbejde med et stof, man ikke er så stærk i og for at forstå det, kan det være vigtigt at vende og dreje det. Derfor har jeg god erfaring med, at man prøver at få en indlæring på flere måder end bare læsning. Det kunne f.eks. være ved en kreativ tilgang, eller ved selv at skulle “fremlægge” det mundtligt, i et trygt miljø, hvor der ikke sidder en hel klasse og lytter efter. På den måde bliver man - mere eller mindre - tvunget til at forstå, og det giver god træning samtidig.