Jeg er en ung mand fra Island der er opvokset i Danmark. Jeg læser Statskundskab på 6. semester ved Aarhus Universitet og har en stærk kompetence indenfor humanistiske fag. I gymnasiet opnåede jeg topkarakterer i dansk, engelsk og samfundsfag, og fik ligeledes 12 i min SRP (Engelsk/Samfundsfag). Jeg vil derfor meget gerne tilbyde min hjælp i disse fag, til enhver der har brug for det.
Som underviser bestræber jeg mig på at være grundig og at tilpasse mig elevens behov. Jeg har erfaring indenfor social- og omsorgsarbejde i både skoler, og på institutioner for personer med særlige behov. Jeg er derfor vant til at tage højde for forskellige behov.
Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og motiverende læringsoplevelse, hvor eleven forstår stoffet i deres eget tempo. Gentagelser er vigtige, og gentagelser er nemmere hvis stoffet er interessant for eleven.
Jeg underviser ved GoTutor, fordi jeg ser det som en god mulighed for at at lære fra mig, og gøre livet nemmere for yngre studerende.
I min fritid spiller jeg fodbold, som jeg tidligere har dyrket på et semi-professionelt niveau i Island, derudover nyder jeg at vinterbade og gå i sauna.