Underviser:
Med mangeårig erfaring indenfor danseundervisning for såvel børn og unge som voksne har jeg formået at opbygge en stærk formidlingsevne til mine elever. En formidling, der bygger på at skabe og etablere en nysgerrighed hos mine elever, da det er med nysgerrigheden og motivationen til at lære, at jeg tror på, man lærer mest.
Erfaring:
Udover at undervise i dans, koreografere musikvideoer og shows, hvori ledelsen af et hold dansere er essentielt, har jeg været ansat ved Aarhus Business College som lektiehjælper for øvrige elever på alle årgange. Det vil sige, at jeg har erfaring med at hjælpe i følgende fag: Dansk A, Matematik A, Engelsk A, Historie B, International Økonomi A, Afsætning A, Psykologi C.
Hvem er jeg?
Med en blå hue på hovedet fra sommeren 2021 går jeg et enkelt sabbatår i møde, inden jeg starter på min uddannelse (Jura på Aarhus Universitet). Jeg elsker at læse og studere og er et menneske med stor nysgerrighed på den omkringliggende verden. Foruden min motivation for at hjælpe, hvor jeg kan, og hvor jeg er bedst, sætter jeg enorm stor pris på at skabe en relation til mine elever udover faget. Med de rigtige rammer tror jeg nemlig på, at man lærer bedst, og derfor vil min undervisning være tilpasset eleven, dagen og vores fælles humør for dagen. Med andre ord er jeg fleksibel:-)