Når det kommer til undervisning af børn og unge, så er der forskellige måder at gribe det an. Det hele afhænger af personen man underviser. Alle lærer forskelligt, og derfor går jeg meget op i at finde en fælles metode til at opnå ens mål.
Jeg har arbejdet på en folkeskole i 2 år som lærervikar, hvilket har givet mig erfaring med mange forskellige børn og deres udfordringer. Herudover har jeg gennem min gymnasietid været lektiehjælper jævnligt i lektiecaféen.
Efter at have færdiggjort min kandidatgrad er jeg interesseret i at udfolde mine didaktiske værktøjer, hvilket motiverede mig til at genoptage undervisning gennem GoTutor. Min motivation stammer især fra at se mine elevers udvikling, både fagligt, men også deres interesse for faget.
Jeg er fornyeligt blevet cand. mag. i Historie på Københavns Universitet, hvor jeg skrev speciale indenfor undervisning i historiefaget på gymnasierne. Udover historie har jeg desuden læst spansk på siden, for at kunne arbejde som underviser på et gymnasium i fremtiden.
Sammen finder vi den bedste, mest effektive og positive måde at lave lektier/skolearbejde.