Hvem er jeg?
Jeg hedder Michael. I min fritid tilbringer jeg meget tid sammen med min kæreste og mine venner. Jeg elsker at være fysisk aktiv og at rejse rundt i verden. For nylig har jeg været på en rejse til Asien, efter at jeg afsluttede min kontoruddannelse som revisor. Det har været en fantastisk og lærerig oplevelse, der har ændret mange af mine perspektiver på verdenen, men også på mig selv og mit arbejdsliv i forhold til, hvad jeg gerne vil lave. I min fritid spiller jeg padeltennis, når jeg har mulighed for det, og ser fodbold, basketball og cykelsport.
Jeg er meget tålmodig og god til at lytte til andre mennesker, når de kommer til mig. Derfor vil jeg beskrive mig selv som en person, mine venner kommer til, når de har brug for tryghed og trøst, fordi de ved, at jeg ikke dømmer dem. Jeg får tit at vide, at jeg er høflig, venlig og typen, der ikke vil gøre en flue fortræd.
Hvordan er jeg som underviser?
Jeg er en stor fortaler for, at undervisning skal være sjovt på en eller anden måde. Det kan man gøre ved at lave lege eller spil, der relaterer sig til det emne, vi arbejder med. Derudover mener jeg, at det er vigtigt at give sig tid til at lære ting. Meget af undervisningen i dag virker meget forhastet, og det handler mere om, hvor lang tid man har brugt på et bestemt emne, i stedet for om man rent faktisk har forstået det. Jeg synes også ofte, efter min egen tid i skolen, at man nærmest kun får en synsvinkel på forståelse af et emne. Det er ikke sikkert, at den synsvinkel er den, som eleven forstår bedst, så man burde præsentere flere synsvinkler, så eleven forstår det, i stedet for blot at have kendskab til det.
Opsummeret vil jeg gøre undervisning sjov ved at inkludere lege/spil, give tid til, at eleven forstår emnet, og ikke blot hvor meget man har nået, samt præsentere flere forskellige måder at angribe en opgave på, i stedet for at fokusere på en synsvinkel.
Hvorfor lektiehjælper hos GoTutor?
Efter min rejse kan jeg mærke, at jeg har brug for at udforske andre jobmuligheder end revisor. En af mine store ønsker, siden jeg var lille, men også stadigvæk, har været at være underviser. Gennem GoTutor får jeg mulighed for at få en forsmag på, hvordan det er at være underviser. Det vil give mig mulighed for at vurdere, om undervisning enten på folkeskolen eller på en gymnasial uddannelse er noget for mig. Jeg ved godt, man ikke kan sammenligne disse to former for undervisning direkte, men det giver i det mindste en ide. Derudover synes jeg, at det ville være fantastisk at bidrage til god undervisning i Danmark, så flest mulige elever kommer igennem deres uddannelse og ser tilbage på den med glæde, i stedet for at have hadet skoleårene.