Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Frederik og til daglig har jeg et sabbatår efter at have læst en HHX-uddannelse. Til sommer påtænker jeg at starte på bachelor-uddannelsen i Politik og Økonomi.
Som person er jeg meget smilende og udadvendt. Jeg elsker at møde nye mennesker og har igennem mine mange erfaringer i servicebranchen også lært at omgås mange forskellige mennesker.
Jeg har igennem min mangeårige aktiviteter i det frivillige foreningsliv samtidig fået mulighed for at undervise og blive klogere herpå og dygtiggøre andre engagerede unge, hvorfor jeg har erfaring med undervisning. Jeg har set det som en stor oplevelse at dygtiggøre andre samtidig med, at jeg selv er blevet klogere herpå og lært gode redskaber og virkemidler hertil.
Jeg har selv en gennemgående motivation for at lære, men samtidig at dygtiggøre mig og blive klogere. Jeg ser det som en kæmpe kvalitet at blive klogere samtidig med, at man lærer færdigheder og kvalifikationer, som man kan bruge i sit fremtidige virke. Derfor ser jeg klart kommende undervisningsforløb som gensidige, hvor jeg også håber på at blive klogere gennem forskellige forløb.
Med dette in mente består min motivation for jobbet som lektiehjælper grundlæggende i, at jeg ønsker at bidrage til, at flere får en gennemgående god oplevelse med indlæring og samtidig får tilegnet sig nødvendige kvalifikationer til brug i skolen. Jeg respekterer, når folk rækker ud for hjælp og vejledning og ønsker derfor at bistå folk, der vil give en indsats for at nå sine mål.
Jeg glæder mig til at møde dig!