Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en meget glad og udadvendt person, der er god til at læse menneskers behov og få dem til at føle sig trygge. Jeg spiller en masse fodbold og er meget samfundsfagligt interesseret, og jeg følger særligt politik tæt.
Som underviser lægger jeg stor vægt på den personlige relation, eftersom jeg mener at man bedst lærer i en tryg og mere ligeværdig relation end den der ofte opstår mellem lærer og elev. Derudover har jeg tidligere været fodboldtræner og ved derfor, hvordan man pædagogisk henvender sig til børn og hjælper dem til læring på deres egne præmisser.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg tror at jeg kan gøre en forskel for det/de børn jeg kommer til at hjælpe. Jeg vil gerne lære dem at skolen er et sjovt og fedt sted at være, hvis man har styr på det faglige.
Jeg glæder mig til at møde dig!