Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg hedder Tilde, og jeg glæder mig til at lære dig at kende. Som person er jeg tålmodig, nysgerrig og engageret og elsker at dykke ned i nye emner og dele min viden med andre. For mig er det vigtigt, at læring ikke bare handler om at huske ting – men om at forstå, opleve succeser og få selvtillid til at tackle nye udfordringer.
Jeg ved, at skole kan være svært nogle gange, og det er helt okay! Mit mål er at gøre undervisningen spændende og meningsfuld, så vi sammen kan finde den læringsstil, der passer bedst til dig. Jeg elsker at skabe et trygt rum, hvor man tør stille spørgsmål, lave fejl og lære af dem.
Lidt om mig: Jeg er en faglig stærk pige, der godt kan lide at lære fra mig. Når jeg ikke hjælper med lektier, kan jeg godt lide at læse (specielt engelsk), styrketræne, danse, spille golf eller hygge med venner.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ved, hvor meget en god underviser kan betyde. Jeg vil gerne være den støtte, der gør en svær opgave lidt lettere og hjælper med at skabe små og store sejre i skolen.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig! 😊