Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Sofus og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Nørre Gymnasium, hvor jeg har studieretningen samfundsfag og matematik.
Som person er jeg meget udadvendt, høflig og sjov. Jeg elsker at være sammen med andre mennesker. I min fritid kan jeg godt lide at bruge tid sammen med mine venner og familie. Derudover klatrer jeg også meget.
Grunden til, at jeg er tutor, er fordi jeg godt kan lide at lære fra mig, men også at lære noget fra andre mennesker. Jeg har en stor passion for matematik, historie, kristendom, musik og samfundsfag, som jeg håber på at kunne give videre til andre. Jeg har tidligere været hjælpetræner på mit volleyballhold, hvilket var noget, jeg nød rigtig meget. I min undervisning vil jeg starte med at opbygge en god relation til eleven for at skabe et trygt og sikkert undervisningsmiljø. Derudover vil jeg hjælpe eleven så meget som muligt, men også lægge vægt på, at eleven selv skal prøve at løse opgaverne.