Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Line, og jeg er nyuddannet folkeskolelærer med fagene dansk, musik og samfundsfag. Jeg brænder for at hjælpe elever med at opnå forståelse og selvtillid i fagene, og jeg tilpasser altid undervisningen, så den passer til den enkelte elevs behov og tempo.
Jeg tror på, at gode relationer skaber motivation, og jeg sætter en ære i at skabe et positivt læringsmiljø, hvor man både kan spørge og eksperimentere uden at være bange for at fejle.
Fritiden bruger jeg blandt andet på musik, sang og familieliv, og jeg nyder at gøre læring levende gennem konkrete eksempler, leg og kreativitet. Jeg underviser i dansk, samfundsfag og musik.