Hej og velkommen til min underviserprofil.
Jeg hedder Rikke og er for nyligt startet på 2. semester af danskstudiet. Generelt er jeg en ansvarsfuld og udadvendt person, der er god til at tage initiativ og have flere bolde i luften på samme tid. Af natur er jeg meget arbejdsom og kan godt lide at arbejde i samspil med andre. Ydermere sætter jeg stor pris på et godt arbejdsmiljø, hvor der både er plads til seriøsitet og målrettethed samtidig med, at der er en positiv stemning og et smil på læben:) I min fritid er jeg især glad for at nørde litteratur og spille fodbold.
Som underviser vil jeg beskrive mig selv som energisk og hjælpsom. Det er enormt vigtigt for mig, at eleven føler vi er på samme hold, og at vi nok skal komme i mål uanset hvilke løbende fysiske og/eller mentale udfordringer, der må komme undervejs. Jeg har desuden arbejdet med børn før i både vuggestue og børnehave, så relationsopbygning og at skabe trygge rammer finder jeg meget naturligt.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg elsker at diskutere, hjælpe og organisere undervisning. Muligheden for at hjælpe en yngre studerende med at udnytte sit eget potentiale og opbygge selvtillid finder jeg vældig tiltalende. Hertil er jeg sikker på, at min formidlingsprofil og entusiastiske tilgang vil klæde mig godt på til at håndtere rollen som tutor og levere på et højt niveau.