Jeg er student fra Viborg Katedralskole, hvor jeg havde studieretningen bioteknologi. Dette betyder, at jeg havde bioteknologi, matematik og kemi på A niveau og fysik på B niveau. Jeg interesserer mig meget for naturvidenskab, historie og kultur.
Jeg arbejder i Fætter BR ved siden af skolen. Her møder jeg mange børn og barnlige sjæle, som jeg elsker at give en god betjening og et smil på læben.
I min fritid træner jeg i fitness og spiller badminton to gange i ugen. Jeg kan godt lide at være aktiv og være i gang i løbet af dagen, men jeg kan også sagtens finde roen til at sætte mig ned og fordybe mig eller hjælpe andre med at fordybe sig.
Jeg er en glad og smilende person som godt kan lide at være sammen med andre. Det falder mig naturligt at give en hjælpende hånd og sprede godt humør.
Jeg glæder mig til at hjælpe min næste GoTutor elev!