Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Maria. Jeg er glad, udadvendt og smilende - både som person og som underviser.
Det er vigtigt for mig, at mine elever er glade og trygge, da jeg mener, at det er en forudsætning for at lære noget.
Jeg er uddannet gymnasielærer i Dansk, Billedkunst samt Design & Arkitektur og i mit speciale arbejdede jeg med motivation, da jeg mener, at det er alfa og omega for en god undervisningsoplevelse. At skabe motivation er forskelligt fra elev til elev, da alle har forskellige behov, men grundlæggende handler motivationsarbejdet ofte om delmål, formål samt at kunne relaterer materialet til sig selv.
Min fritid bruger jeg gerne på at læse eller på en af mine mange kreative hobbyer. For tiden er jeg meget optaget af at hækle og lave ting med perler. Heldigvis deler jeg min entusiasme for det kreative med mine venner, som jeg også bruger meget tid på.