Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har altid været glad for at gå i skole, og som lektiehjælper ønsker jeg at dele den glæde med eleverne. Min glæde for skolen bunder i en generel nysgerrighed og et ønske om hele tiden at opnå en mere nuanceret forståelse af den verden, der omgiver os. Jeg er udmærket klar over, at det med skolen kan være rigtig udfordrende, og at ting man har svært ved kan efterlade en med en følelse af usikkerhed, frustration og ondt i maven. Jeg er dog sikker på at vi sammen, ved at skabe de rigtige rammer om undervisningen, kan gøre læringsprocessen lidt federe, mindre skræmmende og ligefrem tilfredstillende. Det vil jeg rigtigt gerne!
Lidt om mig:
Jeg hedder Sofus og jeg er lige blevet færdig med at tjene som garder i den kongelige livgarde. Før jeg startede i livgarden blev jeg student fra Odense katedralskole, hvor jeg dimitterede med en snit på 10,8. Jeg havde linjen Biologi/kemi. Forud for gymnasiet har jeg været på efterskole og naturligvis gået på en folkeskole.
Udenfor alt det faglige er der ikke dét, der ikke interesserer mig. Jeg elsker idræt, sport og generelt det at bevæge sig. Jeg elsker at se film, heriblandt er mine ynglings film som Forrest Gump, Batman og Verdens værste menneske.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!