Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Kamilla og jeg bor i Aarhus. Jeg er en sød og glad person, som elsker at lære fra mig.
Til dagligt studerer jeg til lærer på første år, hvor jeg har valgt matematik som mit første undervisningsfag. Derfor vil jeg også meget gerne være lektiehjælper ved siden af studiet, så jeg kan få brugt al min nye viden om, hvordan man underviser i praksis.
I min fritid går jeg til gymnastik, og er helt vild med alt der har med krea at gøre. Om det er strik, maling, perler eller noget helt fjerde, så er det lige mig. Derudover går jeg til rytmegymnastik, eller bruger min tid med mine venner og familie.
Jeg har tidligere været gymnastikinstruktør i mange år, hvor jeg har haft alt aldersgrupper fra 4-7 år op til 7.-9. klasse, så jeg er vant til at skulle formidle videre til børn af forskellige aldre, og finder stor glæde i, når jeg kan mærke at børnene rykker sig. Udover gymnastikinstruktør, var jeg ansat som lektiecafé assistent på mit gymnasium, og har derigennem også fundet fortrolighed med at lære fagligt fra mig.
I gymnasiet havde jeg engelsk A, tysk A og Samfundsfag B som studieretning med matematik A som tilvalg.
Som underviser har jeg en let og legende tilgang til stoffet, og jeg gør en stor indsats for at motivere eleven. Dette kan blandt andet ske gennem flere forskellige måder at se opgaver på, samt diverse små konkurrencer eller andre små lege. Jeg vuderer også min undervisningsform ud fra hvad jeg erfarer, der fungerer bedst med den enkelte elev, da ingen børn er ens, og de kan have forskellige forudsætninger for, hvorfor de har brug for en tutor.
Jeg glæder mig til at lære jer at kende :)