Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg hedder Alberte, og jeg har netop fået sabbatår efter at have afsluttet en STX-uddannelse med et snit på 10,4. Som person er jeg meget social og initiativrig, og derfor bruger jeg også rigtig meget tid med venner og familie samt tid på fodbold og på at opleve nye ting. Jeg er altid klar på at lære nye ting samt at lære fra mig, da dette både styrker min egen læring og giver bedre forudsætninger for, at jeg kan lære bedre fra mig efterfølgende.
Jeg er meget tålmodig og åben for, hvordan læringen kan tilpasses eleven, derudover kan det også være vigtigt at finde en struktur, som passer bedst ind og som sørger for udvikling i elevens tempo. Som underviser ønsker jeg derfor i høj grad at skabe en undervisning, der ikke føles for langtrukken - men i stedet er interessant, for at styrke elevens motivation til at lære mere.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg ønsker at gøre en positiv forskel for andre og hjælpe dem med at opleve glæden ved at forstå et fag. Jeg ved, hvor stor en betydning det kan have at få hjælp og forklaringer, der giver mening, og dette vil jeg gerne bidrage med, gennem et godt samarbejde med eleven, hvor vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe, og hvordan motivation og læring skaber fremskridt i det tempo, der passer bedst til eleven.
GoTutor giver en unik mulighed for, at kombinere min egen nysgerrighed for læring samt at styrke andres. Derfor håber jeg meget, at jeg kan hjælpe dig eller dit barn:)