Jeg er en rolig, omsorgsfuld og motiveret ung kvinde på vej mod lærerstudiet, med ønske om og motivation for at lære fra mig.
Jeg er flydende dansk- og engelsktaler, og har planer om at uddanne mig specifikt til dansk, engelsk og billedkunstlærer - hvilket også har påvirket de fag jeg kan undervise i.
Jeg har valgt de faglige niveauer, jeg er mest sikker i - for at sikre mig at jeg kan yde den bedste hjælp til lige præcis dig.
Jeg har 1,5 års erfaring med at arbejde med børn og unge med diagnoser - og har gennem den tid fundet strategier jeg selv synes har virket for både mig og eleven - fordi alle lærer ikke ens, og det er helt okay. Jeg bruger derfor strategier indenfor Multi-sensorisk undervisning, og har stort fokus på positiv indlæring og tilgang.
Jeg lægger stor vægt i, at der skal være plads til sjov, hygge og følelser undervejs - for både din og min skyld. Det er nemlig rigtig svært at lave godt skolearbejde hvis man ikke har det godt.
Ud over lektiehjælp og min egen uddannelse, bruger jeg utrolig meget tid på at læse, tegne, male og spille computerspil - og det er bl.a. nogen af de ting, der kan give mig inspiration til at gøre undervisning og lektiehjælp lidt sjovere.