Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Laura, og jeg har netop afsluttet min STX. Jeg holder sabbatår og ønsker at bruge min tid på at hjælpe andre med at få succes i skolen. Jeg har selv altid været målrettet med mine lektier og ved, hvor meget det betyder at have nogen, der kan forklare tingene på en rolig og forståelig måde.
Jeg har mere end 7 års erfaring på arbejdsmarkedet, hvor jeg blandt andet har arbejdet som butiksassistent og tjener. Det har givet mig gode samarbejdsevner, tålmodighed og evnen til at kommunikere klart og venligt - kompetencer, jeg også bruger, når jeg hjælper andre med deres faglige udvikling.
Som person er jeg meget omsorgsfuld og hjælpsom, og har hjulpet mange af mine venner med deres afleveringer og lektier gennem min gymnasietid.
Som underviser er jeg imødekommende, struktureret og god til at skabe tryghed, så eleven føler sig set og støttet. Jeg går op i at finde den metode, der passer bedst til den enkelte, så vi sammen kan nå målene og skabe motivation og glæde ved læring.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig eller dit barn videre med faglige udfordringer og til at skabe positive resultater!