Hej og velkommen til min undervisningsprofil!
Jeg hedder Anna. Jeg har netop færdiggjort en STX-uddannelse, hvor jeg havde biotek A, fysik B og matematik A som linjefag.
Som person er jeg hjælpsom, tålmodig og god til at skabe en tryg og motiverende stemning. Jeg har altid sat pris på at hjælpe andre, og det har givet mig meget at kunne forklare svært stof til mine klassekammerater på en måde, der giver mening for dem.
Som underviser er jeg rolig og struktureret. Jeg tror på, at læring sker bedst, når man føler sig tryg og forstået, så jeg tilpasser min undervisning til den enkelte elevs behov. Jeg går op i at forklare tingene på flere måder, indtil det giver mening, og jeg forsøger altid at skabe små succesoplevelser, så eleven får selvtillid og lyst til at lære mere.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel. Det er en ære for mig at kunne hjælpe andre med at få styr på det, der er svært, og jeg ser frem til at give eleverne den samme støtte og motivation, som jeg selv ville have ønsket i deres situation.