Hej, jeg er en ung kvinde, som er i gang med sabbatår. I min fritid elsker jeg at bruge tid med familie og venner. Jeg går meget op i fodbold og elsker at være på stadion. Jeg er meget nysgerrig og elsker nye eventyr og rejser.
Som person er jeg venlig, hjælpsom, fleksibel og meget tålmodig. Jeg har en god forståelse for andre mennesker, og jeg kan hurtigt tilpasse mig til forskellige miljøer og mennesker.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg brænder for at hjælpe børn og unge. Jeg er forstående, tålmodig og god til at lære fra mig.
Jeg vil som underviser se på det enkelte menneske og prøve at forstå, hvordan han/hun lærer bedst, og derudfra tilpasse undervisningen bedst muligt. Jeg ved, at undervisning kan være kedeligt nogle gange, og derfor vil jeg på bedste vis forsøge at gøre undervisning og læring sjov. Motivation er en vigtig fakta for en vellykket undervisning. Det er forskelligt, hvad der motiverer os, og derfor er det vigtigt at se på, hvad der motiverer den enkelte elev. Jeg vil som underviser motivere eleven gennem den enkeltes behov. Om det er en mere kreativ og anderledes læring eller måske en mere fysisk form for læring, så tilpasser jeg mine undervisning efter behov og motivation.
Min erfaring kommer fra tidligere job som privat lektiehjælper og fra mit år som AuPair i USA. Jeg har hjulpet med lektier på engelsk op til 8. klasse. I gymnasiet havde jeg matematik, dansk, engelsk og tysk på A-niveau, og jeg har altid følt mig komfortabel i de fag.