Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en glad pige, som har færdiggjort en STX-uddannelse. Lige nu har jeg sabbatår.
Jeg har gennem mine tre år i gymnasiet nydt at gå i skole, men også dét at lære fra mig, hvilket mine veninder og klassekammerater har været glade og taknemmelige for.
Som person er jeg meget struktureret og omhyggelig, men det er samtidig vigtigt for mig som underviser at viderelevere viden på en kreativ og empatisk måde, hvor der også er plads til hygge.
I min fritid elsker jeg at gå i fitness eller løbe en tur, og jeg har gennem hele mit liv spillet både håndbold og fodbold.
Jeg glæder mig helt vildt til at møde dig!